FAQs

________________________________________________________________

đŸ€§ Husk stadig at bliv hjemme ved sygdom.
.
Taget pÄ huset hvor studiet er beliggende vil under efterÄret 2024 blive renoveret. Beklager rod!
Aftenshold vil stadig holdes i studiet pÄ MunkegÄrdsvej.
Dagshold er til gengĂŠld flyttet til Natur Synergi, SĂžborg Hovedgade 38 indtil videre.
________________________________________________________________
24 TIMERS AFBUDSPOLITIK:
.
NĂ„r du betaler ‘pay as you go’ eller med klippekort sĂ„ gĂŠlder en 24 timers afbudspolitik.
.
Der er ingen undtagelser til denne regel.
________________________________________________________________
ForlÞb kan ikke overfÞres til andre hold eller forlÞb.  Flere informationer ift forlÞb her.

________________________________________________________________

GENERELLE SPØRSGSMÅL:

Er jeg nĂždt til at tilmelde mig til dine hold? Hvordan booker jeg?

Ja, det er du, da der er et begrĂŠnset antal pladser. Du kan booke ved at skrive til min email eller kontakte mig via Facebook-siden Lets Yoga Denmark. Facebook-siden er et godt sted at finde oplysninger og nyheder.

Er der en aflysningspolitik?

NĂ„r du betaler hver gang eller med klippekort gĂŠlder en 24 timersafbudspolitik. Du vil blive opkrĂŠvet betaling for en lektion, hvis du aflyser mindre end 24 timer, fĂžr holdet begynder, eller hvis du ikke mĂžder op.

*ForlĂžb: Et forlĂžb kan ikke overfĂžres til andre hold eller forlĂžb, da du melder dig en fast period, derfor refunderes ikke hold eleven aflyser under denne period.

Hvordan betaler jeg for holdene?

Du kan betale med MobilePay (742167), bankoverfÞrsel (information gives pÄ forlangende) eller kontant.

MĂ„ jeg tage mine ting med ind i yogastudiet?

Der er  plads til dine ting lige udenfor yogastudiet, da jeg foretrÊkker at have sÄ fÄ ting som muligt i selve yogastudiet. Yogastudiet er en mobiltelefon fri zone, de er smÄ, men tager MEGET af vores opmÊrksomhed. Vi vil gerne have fÊrrest mulige distraktioner. Alle dine ting vil blive opbevaret sikkert.

Er jeg nÞdt til at tage min egen mÄtte med?

Ja tak.

Hvad tid bĂžr jeg mĂžde til undervisningen?

Ca 5 til 10 minutter fÞr undervisningen begynder er perfekt, sÄ du ikke stresser ind. Men kom dog helst ikke mere end 15 minutter fÞr undervisningen begynder. I visse tilfÊlde foregÄr der anden undervisning, mens jeg i andre tilfÊlde endnu ikke er jeg er klar til at begynde.  SÞrg desuden for ikke at komme for sent.  Det er ikke rimelig overfor de andre deltagere, ligesom det opleves som meget distraherende.

Hvis jeg kÞber et klippekort til 5 eller 10 undervisningsgange, skal jeg sÄ bruge alle 5 eller 10 klip i trÊk?

Nej. Du kan sagtens bruge dine 5 eller 10 klip, nÄr det passer dig. Fem klip udlÞber 12 uger efter kÞbsdato, og 10 klip udlÞber 24 uger efter kÞbsdato. Jeg tÊller kun de uger, hvor der foregÄr undervisning. Husk at tilmelde dig til klassen pÄ forhÄnd.

Vil jeg fÄ et fysiskt klippekort?

Nej. Jeg holder styr pÄ, hvornÄr du har betalt, og hvornÄr du kommer. SÄ du behÞver ikke gÞre noget eller bekymre dig for at miste et fysiskt kort. Jeg giver dig besked, nÄr du har opbrugt dine klip.

Hvad skal jeg have pÄ til yoga?

Behagligt tĂžj, som du nemt kan bevĂŠge dig i. For at du kan holde dig varm under savasana/afslapning, er det en god ide at medbringe varmt tĂžj og strĂžmper.

MĂ„ jeg spise i yogastudiet?

Kun vand er tilladt. Denne regel gĂŠlder i alle klasser (bortset fra workshops). Amning og flasker er tilladt til mor og babyyoga.

BĂžr jeg spise fĂžr min undervisning?

UndgÄ at spise noget meget mÊttende fÞr din yogaundervisning, hold dig til lette snacks og frugt eller grÞntsager.

Jeg er ikke smidig, kan jeg virkelig dyrke yoga?

Dette spÞrgsmÄl fÄr jeg tit og svaret er altid JA! Enhver kan dyrke yoga, uanset hvor smidige de er.

SPØRGSMÅL VEDRØRENDE YOGAHOLD FOR BABYER, SMÅ BØRN OG BØRN:

MĂ„ mit barn tage sit legetĂžj med ind i yogastudiet?

Jeg har fuld forstÄelse for, at smÄ bÞrn kan vÊre meget knyttet til deres legetÞj, men det er min erfaring, at legetÞjet nemt kommer til at virke lidt forstyrrende, ikke mindst, hvis et andet barn bliver intresseret i legetÞjet. Det er bedst at lade legetÞj blive udenfor yogastudiet. Hvis dit barn har svÊrt ved at lÊgge sit legetÞj fra sig, sÄ vil jeg hjÊlpe dem ved at sÞrge for, at vi finder et helt sÊrligt sted udenfor yogastudiet, hvor vi opbevarer legetÞjet, mens vi dyrker yoga.

Mor og babyyoga er en undtagelse, du mÄ gerne medbringe legetÞj til din baby. Du er ogsÄ meget velkommen til at bruge det legetÞj, jeg har.

Hvad gĂžr jeg, hvis min baby eller mit barn grĂŠder?

Hvis det sker, sÄ sker det! Det er helt normalt, de kommunikerer bare, hÞjst sandsynligt pÄ den eneste mÄde, de kan. Hverken du eller din baby skal fÞle, at I gÞr noget forkert.

Hvis din baby eller dit barn grĂŠder, og I oplever det som stressende, kan I sagtens forlade lokalen et stykke tid for at trĂžste, hvis I trĂŠnger til det.

Hvad hvis jeg trĂŠnger til at amme eller give mit barn en flaske?

Du er til enhver tid meget velkommen til at amme eller give dit barn en flaske, hvis dit barn er sultent eller ked af det. Jeg vil gÞre alt for at gÞre det sÄ bekvemt som muligt. MÄske gÄr du glip af lidt af undervisningen, men du kan fÞlge med i det, der sker, og senere hen afprÞve det derhjemme. Anden mad eller snacks er ikke tilladt i yogastudiet. Vand er tilladt.

Hvad hvis jeg bliver nÞdt til at skifte ble pÄ mit barn?

SelvfÞlgelig mÄ du skifte bleen, hvis der opstÄr behov for det.

Hvad hvis mit barn ikke deltager under yogaĂžvelserne i Familieyoga?

Det er helt normalt! VĂŠr et godt eksempel, nyd og deltag selv, omend dit barn bare sidder ved siden af dig og observerer. PrĂžv ikke at tvinge dit barn til at deltage. MĂ„ske ser det ikke umiddelbart ud, som om dit barn har det sjovt, men hun eller han ser pĂ„ og betragter dig hele tiden, ogsĂ„ nĂ„r du ikke bemĂŠrker det. Lige pludselig en dag vil dit barn mĂ„ske lave solhilsenen i parken eller synge ‘Om’ ved spisebordet. Lidt efter lidt vil dit barn deltage mere og mere. Det er faktiskt ret spĂŠndende at fĂžlge deres udvikling.

Facebook
Instagram